Motivation og anerkendelse – hvor finder jeg det?

8 maj

I går havde jeg en god diskussion med nogle kolleger omkring motivation og anerkendelse – for anerkendelse er vel een af de stærkeste motivationsdrivere vi kan få øje på?

Og i et system der er båret af indre motivation, som drives af følelsen af (en kollega ville sikkert kalde det illusionen af (smile) ) Autonomi, Mestring og at man arbejder for et højere formål – hvor ligger anerkendelsen?

Den er nem at få øje på i et system der drives af pisk og gulerod (tror vi) – for anerkendelsen ligger vel i at opnå guleroden, eller undgå pisken – hvilket umiddelbart er nemt at sanse om det ene eller det andet er indtruffet.

I indre motivationssystemet – skal anderkendelsen findes i:

Autonomi – vi har tillid til at du bedst selv kan bestemme og prioritere i din hverdag

Mestring – følelsen af at være rigtigt god til noget. Og hvem kan give anderkendelse af dette? Dem der umiddelbart ser på kan – eksempelvis er der ingen tvivl om hvad fodboldtilskuere mener om mestringsniveauet for den enkelte spiller – men de kan jo stort set kun forholde sig til den relative performance imellem spillerne, ikke den enkelte spillers reelle mestringsniveau. Kun andre mestre eller trænere der har et højt “trænermestringsniveau” – kan give en reel anerkendelse. Derfor betyder anerkendelse fra en anden mester meget mere – end anerkendelse fra en tilskuer eller en journalist. Ligesom en dygtig håndværker vil sætte langt større pris på anerkendelse fra en anden dygtig håndværker – end en almindelig forbruger som jeg selv, der bare kan konstatere at overfladen på væggen ser godt ud, uden jeg har den fjerneste anelse om hvilket mesterstykke der ligger bagved at få væggen til at se godt ud. I det sociale internet måler vi mestring ved “likes” eller ros fra andre mestre, eksempelvis betyder det meget for en dygtig programmør at få ros for sit svar på det problem man har givet i et specialistforum – ros der kun gives af andre dygtige programmører – herrestegud for en almindelig baggårdsteknikker vil enhver løsning på hans problem jo være en god løsning – kun sande mestre kan se bag om arbejdet og erkende mesterstykket.

Hvordan får vi som dygtige arbejdsindividder i en selvledet hverdag mættet vores naturlige sult efter anerkendelse?

I princippet tror jeg vi skal se på hvordan andre dygtige håndværkere får anerkendelse – nemlig ved dygtige sidemænd der med ægte indsigt kan anerkende mesterstykket – og så naturligvis vores egen fornemmelse af at levere et godt håndværk.

Tjene et højere formål- den vigtigste opgave for enhver leder, der vil arbejde med selvledelse i sin organisation er at kommunikere en klar mission for hvilket højere formål vi arbejder. Uanset om det handler om at tilbyde unikke oplevelser, glade børn eller fjerne sult og hunger – så bør der ligge et højere formål bagved vores arbejde.

Forfatteren og Filosoffen Eckhart Tolle skriver at uanset hvad vi foretager os – så er vores grundlæggende motivation at vi gør det for vores egen skyld – for at få anerkendelse for det vi gør. Hvis vi tør anerkende dette synspunkt – så kan vi gøre noget umiddelbart for os selv, hvilket indlysende er for vores egen skyld, men vi kan også gøre noget for andre, eksempelvis hjælpe en gammel mand over gaden – men her er vores motivation i følge Tolle at vi gerne vil have anerkendelse for vores altruiske handling, som dermed ikke er en altruisk handling. Det er måske et ret kontroversielt synspunkt fra een af verdens største nulevende mindfullness filosoffer, men der er nok ikke nogen tvivl om at anerkendelse er af umådelig stor betydning for os alle – hvis vi tør stå ved det. Og den største anerkendelse kan vi få der hvor vi er sande mestre, eller i stærkest udvikling på vej til at blive det – og anerkendelsen er stærkest hvor vi kan og tør give den til os selv – og/eller hvor vi får den af en sand mester.

Tags:, , ,

Så gør han det igen – Morten Olsen, med sin hjernedøde beslutning om at boykotte twitter

24 apr

Ikke at det burde overraske – men det er nu alligevel lidt chokerende at læse om de nordkoreanske tilstande på det danske landshold – som mange erhvervsledere faktisk ser som et forbillede for deres lederstil. Intelligenskvotienten i det annoncerede twitterforbud nærmer sig vel nærmest en skæv dresseret abe. Vi har for længst forladt den tid hvor information og kommunikation kun var forbeholdt ledelsen – både i forhold til den måde vi bedriver ledelse – men især i de forventninger vi har som supportere der ved hver slutrunde drømmer os tilbage til 1992 og håber på vi igen kan blive kejsere af Europa for en stund. Vi forventer at komme helt ind på livet af vores idoler – ikke kun til omklædningsrummet, når Hr. Olsen giver lov til det – men også i deres tanker, deres drømme og deres visioner. Vi ved også at bag facaden på mange af vores idoler gemmer der sig intelligente mennesker som gerne vil huskes for andet end at ”det var en fortjent sejr”, eller ”det var en klar dommerfejl” – de har holdninger og meninger om hvad der sker i verden og de har muligheden og ønsket om at dele dem via sociale medier. Jeg håber at Hr. Olsen har været på et særdeles euforiserende stof da han traf den fatale beslutning, som da han besluttede at boykotte pressen – og jeg håber både for dansk fodbold og for ham selv at beslutningen snarest muligt omgøres – ellers må goodwill kontoen da snart være i overtræk.

Vi kan selvfølgeligt også vælge at bruge eksemplet som skræk og advarsel for hvor galt det kan gå, når man er en stiv, forstokket, konservativ og gammeldags leder der slet ikke har opdaget at information er alle steder – det kan ikke gemmes af vejen, ligesom diktatorerne troede under den grønne revolution i nordafrika sidste år. Selv vores egne politikkere er bevidste om betydningen af at komme helt tæt på – og blogger, twitter, facer og alt muligt andet på livet løs – helt inde fra forhandlingsbordet. Hvis Olsen er bange for at nogle af spillerne er for hjernedøde til at tænke sig om før de twitter – så træn dem da i det – og er der stadigt nogle hjernedøde imellem bagefter – så send dem hjem på pension. I dag er det ikke nok at være en god fodboldspiller – man skal også være lidt intelligent i sin kommunikation, ligesom det ikke længere er nok at være et dumt svin som leder – man skal også kunne kommunikere bare en lille smule intelligent.

Tags:, , , ,

Gratis leksikon for ledere

23 apr

Jeg vil godt reklamere lidt for Professor Anders Drejer og Jakob Grabows super gode leksikon for dig der vil hente ledelsesinspiration, eller bare få forklaret nogle spændende strategi-/ledelses- begreber. Anders og Jakob har sørget for at forklare en lang række af de mest anvendte og især nye ledelsesbegreber på dansk, så vi alle kan forstå (og dermed får glæde) af dem.

I finder et leksikon, som også kan bruges som inspirationsbank på Strategylabs hjemmeside: http://www.strategylab.dk/portal/tools/strategibanken/

De har i øvrigt også lavet en spændende “Hall of Fame” med de vigtigste ledelsestænkere – så kan du jo med selvsyn se hvad det er du bare MÅ læse :-)

Tags:, , , ,

Organisationsudvikling og uddannelse af medarbejdere (dig selv?)

17 apr

Hvis du er leder, sidder med ansvar for HR eller blot er interesseret i at udvikle din organisation – så er der faktisk nogle gode tilbud til dig fra efteruddannelsessystemet. Du kan udvikle dig selv, dine kolleger og din organisation effektivt med tilbud på alle niveauer – tilbud som ikke nødvendigvis koster det blege, men omvendt giver dokumenteret effekt. Selvom der er mange der benytter sig af muligheden, er der endnu flere, der ikke har opdaget at du kan få en efteruddannelse med papir på – der er lige så meget værd som en traditionel uddannelse, men som samtidigt kan gennemføres på en måde der både tager hensyn til din hverdag i job, og ikke mindst at du rent faktisk har en unik praktikplads for det du lærer, når du tager en uddannelse, mens du er i job. De 3 interessante niveauer i efteruddannelsessystemet er:

Akademiuddannelserne – som modsvarer akademiuddannelserne i det ordinære uddannelsessystem

Diplomuddannelserne – som modsvarer Bacheloruddannelserne i det ordinære uddannelsessystem

Masteruddannelserne - som modsvarer Kandidatuddannelserne i det ordinære uddannelsessystem

Når du går efter en efteruddannelse – så gå efter uddannelser der er akkrediterede og dermed giver ECTS points til dit CV. Dermed undgår du at investere i uddannelse som ikke er blåstemplet og kvalitetssikret. Undtagelsen herfra er ArbejdsMarkedsUddannelserne – som både er blåstemplede og akkrediterede – det er korte faglige forløb der målrettet faglærte medarbejdere.

En akkrediteret efteruddannelse er typisk på et 100% fuldtids studieår – dette vælger man som regel at fordele over 2 til 3 år, så der også er tid til at passe familie og job ved siden af. Nogle uddannelsessteder udbyder uddannelserne, så det er muligt at søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte for de dage man investerer i uddannelsen – det kan stærkt anbefales at undersøge denne mulighed, da det godt kan være rigtigt mange penge for den enkelte virksomhed, især hvis man har flere deltagere af sted på efteruddannelse.

Hvis du som leder, eller HR vil rykke organisationen et stort ryk – er der en unik mulighed i efteruddannelsessystemet for at skabe et forløb der kombinerer ordinære (men særdeles relevante fagmoduler, som eksempelvis Ledelse af Innovative Processer) med noget organisationsrettet udvikling – eksempelvis procesdage hvor man arbejder med en ledergruppe eller et team omkring virksomhedens ledelsesgrundlag.

Tags:, , , , ,

Hvis du vil skabe udvikling – så træk Facebook ind i virksomheden

27 mar

Det sociale internet – eksemplificeret ved facebook – materialiserer de værdier vi gerne vil bygge ind i moderne virksomheder der skal være agile, responsive og nytænkende. Det sociale internet som lever af brugergeneret indhold er:

- drevet af individdets egne interesser

- drevet af åbenhed

- vi giver uden at forvente at få noget den anden vej

- vi kommunikerer peer to peer ikke oppefra og ned – kommunikation er med andre ord selve kernen i det sociale internet – og  hvis ledelse er kommunikation og kommunikation er ledelse, så er sociale medier et gigantisk ledelsessystem, skræddersyet til den moderne agile og overlevelsesdygtige virksomhed.

- baseret på grundlæggende værdier og strømninger som wisdom of the crowds og crowdsourcing, som grundlæggende handler om at basere sin organisation på den samlede viden der er tilstede indeni og udenfor virksomheden. Hvem kan konkurrere med det i en traditionel virksomhed.

- reagerer lynhurtigt

- baserer sig på at vi grundlæggende har større tillid til hinanden end til autoriteter

SÅ hvis du vil have succes med at transformere din virksomhed til en moderne ledelse 2.0 drevet virksomhed – så brug tid på at interessere dig for hvad der grundlæggende driver sociale medier som facebook.

Tags:, , ,

Revolutioner skabes nedefra – det gælder også ledelse 2.0

9 mar

Man designer ikke en revolution oppe fra – den skabes nedefra – og revolutioner er der brug for, når vi skal skifte mellem to markant forskellige paradigmer, det gamle bureaukratiske ledelse 1.0 og det nye sociale ledelse 2.0. Man begår en fejl hvis man tror der kan skabes en blid overgang – at man gennem små bløde reformer kan forandre sin organisation fra ledelse 1.0 til ledelse 2.0. De grundlæggende værdier er så forskellige at man kan spørge sig selv om de samme mennesker kan være til stede i begge paradigmer – i hvert fald hvis de skal være troværdige. Hvis jeg den ene dag trives bedst med pisk og gulerod, med bevidstheden om at jo større min bil er, desto mere er jeg værd som menneske, med troen på at medarbejdere i bund og grund er svage, dovne og uintelligente individder der skal have udstukket opgaverne i voldsomt fortykket udgave – hvordan kan jeg så være autentisk og troværdig i et nyt socialt paradigme, der baserer sig på værdier som kunden i centrum, glade medarbejdere, vi gør det for en højere sag osv.?

Selvom måden det blev gjort på ikke ligefrem er OK – så er der en grund til at man gik radikalt til værks når man fjernede monarker rundt omkring i verden. De ville ikke være i stand til at tilpasse sig en ny verdensorden. Nu ved jeg godt at vi lod vores monark blive – men prisen var høj, især for de mange tusinde soldater der blev sendt i døden i 1864 på grund af uendeligt dårlige beslutninger, som havde rødder i en helt anden tid og et helt andet paradigme.

Hvis du vil modernisere din virksomhed og gøre klar til ledelse 2.0 skal du være modig og du skal være klar til at sætte det hele ind – og lad være med at tro det kan designes oppefra.

Tags:, , , , ,

Forandring har forandret sig

5 mar

I en global landsby, hvor virksomheder ikke længere kun konkurrerer lokalt men internationalt, hvor viden ikke længere er en konkurrenceparameter for alle har den, hvor de traditionelle barrierer for at træde ind i et nyt marked og erobre markedsandele fra etablerede spillere er udviskede – må vi sande at ikke alene har spillereglerne forandret sig – forandringen i sig selv har også forandret sig. Vores generation er den første der oplever eksponentiel udvikling; antallet af enheder koblet på internettet, CO2-udledningen, antallet af nye patenter. Aldrig tidligere har menneskeheden oplevet eksponentiel forandring som grundvilkår. Hertil kommer at prisen på kommunikation er kollapset de seneste 30 år, hvilket betyder vi kan overføre viden fra og til alle egne på jorden på brøkdele af et sekund. Konkurrenter, leverandører, kunder, forbrugere, politikkere osv. deler viden i en hel uset takt. De gode ideer, de effektive metoder, de bedste markedskanaler – der før var forbeholdt de få som havde ressourcerne og dermed kunne afskære nye konkurrenter fra deres etablerede marked og dermed fasthold høje priser på deres produkter – er nu tilgængelige for alle. Takket være lave fragtrater er store afstande heller ikke længere en parameter af betydning.

Vi konkurrerer kort sagt på helt andre vilkår end vi tidligere gjorde,  agilitet, hurtige omstillinger og konstant fokus på at gøre tingene radikalt bedre er et grundvilkår – det gælder lige fra direktionsgangen til produktionen. Det lyder fortærsket at vi hele tiden skal forny os, men hvis ikke vi selv gør, så er der nogle andre der gør.

Men set fra den lyse side – så bygger den danske kultur sig på nogle basale værdier, der mere end nogle andre steder understøtter innovation:

  • Der er en meget lav magtdistance
  • Vi udforder helt naturligt det bestående
  • Vi besidder ingen betydelige naturlige ressourcer, som eksempelvis gummi, metal, olie – som kunne animere til at slappe lidt af i forhold til nytænkning
  • Vores erhvervsliv består af mange små virksomheder – hvor det er forholdsvis nemt at skabe vidensoverførsel mellem selv meget forskellige funktioner som smedearbejde og lønbogholderi.

På den anden side er det en ganske betragtelig ulempe at den danske økonomi er så lille som den er – det betyder at hvis man vil finde et marked med kritisk masse for sin nye ydelse/sit nye produkt, skal man ret hurtigt udenfor landets grænser. En øvelse vi stadigt ikke mestrer særligt godt – og hvor de små virksomheder kan være en styrke når nye ydelser/produkter skal innoveres, bliver deres manglende størrelse en udfordring når der skal findes styrke til at operere internationalt. I hvert fald hvis vi angriber markederne traditionelt. De nye muligheder i en verden, hvor prisen på kommunikation er kollapset bør kunne bruges af et lille land som Danmark til at erobre verden, på samme måde som vi risikerer at verden enten erobrer lille Danmark, eller endnu værre – blot helt glemmer vores eksistens, og lader os dø i armod?

Tjaa – jeg hører til optimisterne – men jeg tror også at forskellen på success og fiasko er hårfin. Især fordi udviklingen accelerer i et helt uset tempo.

Tags:, , , ,

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.